Ombygning af veteranbiler er nødvendigt

Er du også stolt ejer af en veteranbil? Måske endda af en ældre model? Hvis du kan nikke ja til dette, har du helt sikkert også stor interesse i at beholde den i mange år fremover og måske endda kunne køre en tur i den i ny og næ. Desuden har du som veteranbilejere med stor sandsynlighed også oplevet, at bilen ikke længere kører som en spritny bil, der lige er rullet ud af fabrikken.

 

Veteranbilerne holder ikke for evigt

Som med alle andre materielle ting her i livet, lige fra vores tøj til vores tallerkner, sætter tiden også sine spor på veteranbilerne. Ting bliver slidt og ting går i stykker, og det gælder desværre også ting, som vi har investeret mange penge, meget tid og megen kærlighed i. Veteranbiler og andre veterankøretøjer er gamle allerede fra den dag, vi må betegne dem som veteranbiler og kræver dermed ekstra kærlighed og vedligeholdelse. Standen af køretøjet afhænger naturligvis af, hvor godt vi, eller dem der har ejet bilen, før den blev indregistreret som veteranbil, har passet på den og vedligeholdt den.

 

Strenge krav til, hvornår bilen må betegnes som veteranbil

Fælles for alle biler er, at de må indregistreres som veteranbiler 35 år efter deres første indregistrering. Udover at det giver en vis status at sige, at man har en veteranbil holdende i garagen, er der også andre fordele ved at være veteranbilejer. På dagen for bilens nye titel ’veteranbil’, skal du nemlig også blot betale en fjerdedel af den vægtafgift, der ellers bliver betalt til en tilsvarende, men nyere bil.

 

En veteranbil skal fremstå som ved første indregistrering

Når først din bil er indregistreret som veteranbil, kan du dog ikke læne dig fuldstændigt tilbage og slippe tøjlerne. Hvis bilen går i stykker eller trænger til en genopfriskning, skal du passe meget på – i hvert fald hvis du ønsker, at bilen stadig regnes som en veteranbil. I Danmark har vi nemlig en lovgivning i forhold til veterankøretøjer, nemlig at de skal fremstå ’originalt’ og ’som ved første indregistrering’, hvis de skal beholde deres fine status som en del af veteranfamilien. Det betyder kort og godt, at man hverken må ændre på udseendet eller indholdet af bilen.

 

Måske løsere krav i fremtiden

Dog er der dog mange, der er interesserede i at få løsnet disse forhold en smule – også på international basis. Den internationale organisation for historiske køretøjer, FIVA er en af dem, der kæmper en brav kamp for at få en ny definition på de historiske køretøjer i de forskellige EU-lande. De ændringer, som man bestræber sig efter, vil sikre at veteranejere får lov at holde deres veterankøretøjer kørende ved at foretage små forbedringer, uden selvfølgelig at gå på kompromis med det historiske. EU's definition på historiske køretøjer lyder på, at der ikke må være foretaget væsentlige ændringer på hoveddelenes tekniske specifikationer, og på et møde mellem Motorhistorisk Samråd og Færdselsstyrelsen, er man da også blevet enige om, at EU’s definition kan defineres som ”Historisk bevaretog vedligeholdt i tidssvarende stand, tilstræbt original stand”. Selvom dette kan lyde som bagateller, har denne definition en stor betydning for, at veteranejere har bedre mulighed for at holde deres køretøjer kørende fremover.