Bilsyn på autoværksted
Er du den heldige ejer af en bil, er det vigtigt, at du jævnligt tager et smut forbi et autoværksted. Der kan nemlig være mange penge at spare i at slå et smut forbi en mekaniker i ny og næ, selvom bilen ikke fejler noget synligt. På den måde bliver eventuelle fejl, mangler eller andre skavanker opdaget i tide, og det bliver med garanti nemmere og billigere, når der tages hånd om dem i god tid.
Bliv klar til bilsyn hos et autoværksted
Skal din bil synes? Få hjælp til bilsyn på et professionelt autoværksted. Her kan de samtidig også hjælpe dig med at få din bil klar til syn, så den let kan gå igennem. På den måde bliver et bilsyn hurtigt overstået, du er hurtigt videre og skal først tænke på bilsyn igen 2 år efter.
Hav styr på reglerne for bilsyn
I Danmark skal din bil synes første gang, når den er 4 år gammel, og herefter skal den synes hvert andet år. Det er vigtigt, at du har styr på reglerne, for det kan blive en dyr affære, hvis du ikke får din bil godkendt inden for tidsfristen. Når du får din bil synet er der flere mulige udfald:
- Din bil bliver godkendt, og så skal du ikke foretage dig noget yderligere, men blot huske det næste syn om to år.
- Din bil bliver betinget godkendt. Det betyder, at din bil har meget få fejl eller mangler, som heldigvis ikke er særlig alvorlige. Derfor skal du blot have fikset fejlene, men der er ikke krav om yderligere opfølgning.
- Din bil kan godkendes efter et omsyn. Hvis fejlene ved din bil er mere alvorlige, skal din bil til omsyn, når du har fået udbedret skaderne. Herefter kan den godkendes.
- Din bil er ikke godkendt. Hvis din bil ikke bliver godkendt, betyder det, at den ikke er lovlig eller i hvert fald ikke er i forsvarlig stand til at køre rundt i. Hvis du skal køre videre i bilen efterfølgende skal alle fejl, skader og mangler udbedres, og herefter skal den til omsyn eller i nogle tilfælde et helt nyt bilsyn, hvor bilen gennemgås på ny.
Huskeliste når din bil skal synes
Inden din bil skal synes, er det en god ide, at du selv tjekker din bil igennem, så du inden synet kan finde ud af, om der er noget, der skal repareres. Her får du en liste med ting, du selv kan kontrollere, så du forhåbentlig kan undgå omsyn:
- Lys og lygter
- Kontrollamper i instrumentbrættet
- Bilens bremser
- Dæk
- Udstødning
- Olie og filter
- Oliespild
- Rust
- Mislyde
- Nummerplade
Selvom et par af tingene måske kan virke meget små og irrelevante, så er der både tid og penge at spare, og hvis du på forhånd får testet alle disse ting, har du med stor sandsynlighed mindsket risikoen for omsyn.