Defekte bremser kan være livsfarlige
Det kan være særdeles farligt at køre rundt med defekte bremser. Moderne biler viser ikke umiddelbare tegn på skadede bremser ved almindelig kørsel, hvorfor mange kører uvidende videre. Det udsætter dog dig selv samt dine medtrafikanter for stor fare. Du bør derfor tjekke dine bremser jævnligt, og det er heldigvis ikke svært.
Tøv ikke med at udskifte dine slidte eller defekte bremser
Bremserne kan meget vel beskrives som bilens vigtigste sikkerhedssystem, hvorfor fejl kan være fatale. Tal fra Danmarks Statistik indikerer et tilnærmelsesvist jævnt niveau i dødsfald som følge af motorkøretøjsulykker i årene 2013-2015, hvor cirka 200 danskere tælles årligt. Med øget viden og fokus på køretøjets sikkerhedsforhold kan tallet bringes ned.
Mange danskere reagerer desværre ikke rettidigt i forhold til deres defekte bremser. Det oplever de også hos Autopunkt A/S, der udfører mange reparationer på bremser i deres værksted. “Vi oplever ofte, at folk venter med at komme til os, til at deres bremser er helt slidt ned. De glemmer simpelthen at teste deres bremser, hvilket udsætter dem for en meget høj risiko i trafikken”, fortæller Parviz Hasanzai fra Autopunkt.dk.
Hasanzai peger på vinterperioden som særdeles kritisk; “det glatte underlag i vintermånederne udgør en ekstra fare for bilister med defekte bremser eller bremser med nedsat evne. Der opstår mange farlige situationer på grund af den længere bremselængde”.
Sådan tester du dine bremser
Der er flere metoder til at finde fejl i sine bremser. Hold naturligvis øje med bremsens kontrollampe, men unaturlige lyde kan også indikere en defekt. I begge tilfælde bør du kontakte dit lokale værksted med det samme.
Vil du selv teste dine bremser, bør du starte med at teste bremsepedalen. Det gør du ved at trykke hårdt på pedalen. Du skal holde et konstant tryk. Den skal kunne modstå dit tryk, hvorfor den altså ikke må synke ned. Det bør ikke være muligt at trykke bremsepedalen mere end halvvejs ned, og den må under ingen omstændigheder kunne trykkes helt i bund. Kan den ikke modstå dit pres, eller kan den endda presses i bund, skal du med det samme indlevere bilen til dit reparation.
Prøv desuden gerne dine bremser under normal kørsel. Det gør du ved at finde et sted uden anden trafik. Kør med lav hastighed (cirka 30 km/t) og foretag så en brat opbremsning. Holder bilen ikke helt stille efter seks meter, fungerer bremsen ikke optimalt. Det samme gælder, hvis bilen hakker, hviner eller vibrere ved opbremsning, og du bør søge kyndig hjælp med det samme.
Vent ikke på at ulykken indtræffer
Er du i tvivl om kvaliteten af dine bremser, bør du under ingen omstændigheder tøve; kontakt dit lokale værksted ved den mindste mistanke. Ofte kan du mærke eller høre det på bilen, hvis du er opmærksom. Det kan du eksempelvis ved at lytte til bilen, når du bremser eller drejer. Siger den en skurrende eller hvinende lyd, kan det være et tegn på at kaliberen ikke sidder godt, slidte klodser eller skiver. Forekommer lyden kun under starten af kørslen men derefter holder op, kan det dog være et tegn på rust. Som det vigtigste råd lyder dog; tag ingen chancer med dine bremser.