Gammel gæld i den købte bil? – nej tak!

Er du ved at købe en brugt bil? I så fald er det vigtigt at undersøge, om der er restgæld eller pant i bilen. Det kunne jo være, at bilsælgeren ikke har oplyst dig om et eventuelt billån hos et forsikringsselskab. Her bør du være opmærksom på ikke at overtage en bil med gæld – og det kan altså nemt undgås, hvis du blot er en smule opmærksom!

 

Undersøg selv om bilen har restgæld

Tjek nummerplader her, hvis du vil have viden om gæld, kilometerfusk og meget mere angående registrerede biler. Her kan du således undersøge, hvorvidt du køber en bil med restgæld. Du kan med andre ord sikre dig mod som køber at blive opkrævet for trælse, uforudsete udgifter og blive stillet ansvarlig for gældsforpligter, du ikke har noget at gøre med.

 

Ja til restgæld? Det skal du gøre

Hvis det er tilfældet, at sælger skylder penge til en bank eller et forsikringsselskab, er det vigtigt, du bliver oplyst nærmere om, hvad dette indebærer. Husk endelig at få skriftlig dokumentation på oplysningerne, så du ikke brænder nallerne. Sørg desuden også for at sikre dig, at gælden også bliver indfriet uden, at du kan ende med at skulle hæfte for eventuelle manglende gældsbetalinger.

 

Tjek gerne hvornår bilen sidst er synet

Inden du investerer i din brugte bil, bør du også følge op på, hvornår den sidst er synet – hvis den ikke har været til syn i meget lang tid, kan det jo være, at bilen har fejl, som hverken du eller sælger kender til. Med andre ord kan et syn være en kvalitetsindikator for, at du rent faktisk får, hvad du forventer. Du kan nemt undgå uforudsete omkostninger på bilen ved at kræve dokumentation på bilens sidste synsrapport. Her vil du kunne se eventuelle fejl eller mangler på bilen, du skal være opmærksom på.

 

Godkendte biler kan sagtens have fejl eller mangler

Biler der er godkendt ved syn kan stadig indeholde fejl eller mangler! En godkendt synsrapport betyder blot, at køretøjet ikke er præget af fejl, som har betydning for enten miljøet eller færdselssikkerheden. Det betyder, at du altid også bør kigge synsrapporten grundigt igennem – også hvis bilen blev godkendt ved sidste eftersyn. Det tager ikke meget lang tid at læse den igennem, så hvorfor ikke sætte tiden af til det og undgå fremtidigt besvær?

 

Bliv informeret om alt på din brugte bil

De fleste bilsælgere er til at stole på, men du bør altid følge op på de informationer, de giver dig, så du ikke ender i en uheldig situation. Købet af en brugt bil kræver meget overvejelse og er, formentlig, en stor belastning på lønkontoen. Hav derfor et godt kendskab til bilens tidligere skader, hvor mange kilometer den har kørt, tidligere synsbemærkninger og andet, der er vigtigt at vide. Altså kræver købet af den helt rigtige brugte bil en smule forarbejde.

 

Find brugte biler her, hvis du leder efter den helt rigtige bil til dig og dine behov.