Benzin eller diesel? – fordele og ulemper

Er du på udkig efter en ny bil, skal du tage stilling til, om du skal vælge en bil, der kører på diesel eller benzin, men hvad skal du vælge? Få et overblik her om fordele og ulemper ved både benzin og diesel.

 

Fordele og ulemper ved diesel fremfor benzin

Når du skal investere i en ny bil, er der mange overvejelser, du skal gøre dig. Hvor meget må den koste? Skal jeg købe ny eller brugt? Skal den have 3 eller 5 døre? Hvilken model skal det være? Men en af de helt essentielle overvejelser er, hvorvidt du skal investere i en bil, der kører på diesel eller benzin. Når vi kigger på skiltene på tankstationerne, ligger dieselpriserne ofte op til 2 kroner under priserne på benzin, og derfor tror mange danskere, at dieselbiler generelt er billigere at køre i end benzinbiler. Dette er dog ikke hele sandheden, for selvom literprisen på diesel generelt er billigere end på benzin, er der nemlig mange andre faktorer, der spiller ind på, hvilken type bil, der er billigst i længden. 

 

Dine kørselsbehov afgør sagen

Om det bedst kan betale sig at vælge en dieselbil eller en benzinbil kommer fuldstændigt an på dine kørselsbehov. Derfor skal du tænke over, hvad du bruger din bil på, og hvor meget du bruger den. Kører du lange strækninger, når du sætter dig ind i bilen, eller kører du mange korte turer? En undersøgelse har vist, at du kan køre helt op til 60.000 km om året, før diesel bliver billigere end benzin. Helt generelt kan man altså sige, at dieselbiler egner sig godt til mange lange ture, mens benzinbiler er velegnede til kortere ture.

Og er du stadigvæk i tvivl, så er det en god ide at kontakte en bilforhandler. De vil ud fra dine behov kunne råde dig til den bedste beslutning. Ove Jensen Biler har delt sin erfaring med sine kunde ri over 25 år.

Hvad er fordele og ulemper egentlig? Læs med her.

 

Fordele

Benzin

Bor du i byen, hvor du ofte kører korte strækninger, holder for rødt og generelt har godt gang i gearkassen, er en benzinbil det bedste match for dig. Benzin er dyrere at tanke end diesel og kører kortere på literen end dieselbiler, men kører du kun kortere strækninger, er en benzinbil den klart billigste løsning på sigt. Desuden har teknologien udviklet sig meget de seneste år, og mange benzinbiler kan efterhånden køre langt på literen. Benzinbiler er desuden ofte billigere at købe og sende til reparation end dieselbiler.

 

Diesel

Diesel er billigere at tanke end benzin og dieselbiler kører generelt længere på literen end benzinbiler. Kører du minimum 30 km og 30 minutter mindst to gange om dagen, fx til og fra arbejde, kan en dieselbil godt betale sig for dig. Dieselmotorer bruger ofte færre omdrejninger i minuttet end benzinbiler, men har samtidig et højt omdrejningsmoment, hvilket gør dem velegnede til motorveje. Skal du en dag sælge din dieselbil igen, kan du forvente at tjene mere på den, end hvis det var en benzinbil.

 

Ulemper

Benzin

Som tidligere nævnt er det noget dyrere at tanke benzin end diesel. Ofte koster benzin op mod 2 kroner mere end diesel per liter. Dog er der ikke mange andre ulemper at nævne ved benzinbiler, men kører du mange lange strækninger, kan det klart bedre betale sig at investere i en dieselbil.

 

Diesel

Generelt er dieselbiler dyrere i købsværdien end benzinbiler, da det har været dyrt at udvikle på teknologierne bag dieselbilerne. Desuden er afgifterne og reparationerne på dieselbiler også ofte dyrere end benzinbiler. I forhold til støjniveau larmer dieselbiler en smule mere end benzinbiler, men ikke nær så meget som for et par årtier siden.