Hvornår skal sommerdæk skiftes?
I Danmark er det egentlig ikke lovpligtigt at skifte mellem sommer- og vinterdæk. Det er dog en rigtig god idé, hvis man bekymrer sig bare en lille smule om sin egen, og sine medbilisters, sikkerhed på vejene. Der findes en tommelfingerregel om, at når temperaturen om morgenen og om aftenen rammer 7 plusgrader, er det tid til skifte sommerdæk. En del bilister tror fejlagtigt, at vinterdæk står bedre fast på regnvåde veje end sommerdæk. Det vil sige, at mange bilister venter med at skifte til sommerdæk, til forårsregnen er vel overstået. Typisk betyder det, at autoværkstederne får rigtig travlt omkring april måned. Vil man gerne undgå den lange ventetid, er det altså klogt at få skiftet sine sommerdæk i god tid. Så snart der ikke længere er risiko for nattefrost og isglatte veje, er sommerdæk klart den bedste og sikreste løsning.
Hvad er forskellen på vinterdæk og sommerdæk?
Der er flere grunde til, at vi skifter fra sommerdæk til vinterdæk. Om vinteren har din bil brug for optimalt vejgreb, og derfor er vinterdæk blødere og mere fleksible end sommerdæk og helårsdæk. Vinterdæk har også dybere lameller, hvilket hjælper dig sikkert igennem sne og is på vejene. Sommerdæk er således hårdere og har mindre dybe lameller eller dækmønster. I Danmark er det dog lovpligtigt med et dækmønster på mindst 1,6 mm, når du kører på sommerdæk. Der er rigtig mange typer sommerdæk, og det er vigtigt, at du sætter dig ind i, hvilke dæk der passer præcis til dig og din bil.
Hvor længe holder sommerdæk?
Kører du på vinterdæk om sommeren, har du for det første et dårligere vejgreb end på sommerdæk. For det andet slides vinterdæk på grund af den anderledes gummisammensætning i dækket meget hurtigt ned ved høje temperaturer. Sommerdæk slides langsommere, støjer mindre og hjælper med at holde brændstofforbruget nede. Desuden viser bremsetests udført af Rådet for Større Dæksikkerhed i samarbejde med FDM, at bremselængden på sommerdæk ift. vinterdæk er flere meter kortere ved kørsel i 12 graders varme ved 80 km/t. Behandler man sine sommer- og vinterdæk korrekt, kan de holde i mange år. De bør dog af sikkerhedsmæssige årsager altid tjekkes, hvis de er over 5 år gamle.