Performance på niveau med en Formel 1 bil
Den berømte racerkører Sébastian Loeb kan hænge intet mindre end 9 World Rally Championship medaljer om halsen, og i juni 2013 satte han daværende rekord i det berømte Pikes Peak løb på 13,878 sekunder i en Peugeot 208 T16. Den lille frække, franske racerbil med det vaskeægte rovdyrs-look og den imponerende performance på niveau med en Formel 1 bil, fangede både publikums og pressens opmærksomhed. Nok var billen vaskeægte ”eye-candy” for alle racerløbsentusiaster, da den sikkert og hurtigt som en tiger på spring gled hen over målstregen, men det mest imponerende er, at bilen blev udviklet på rekordtid. Efter blot 4 måneder var Peugeot 208 T16 klar til at rulle ud fra Peugeot Sports hovedkvarter i Vélizy, og anstrengelserne blev da også belønnet godt og grundigt til Autosport Awards. Peugeot 208 T16 Pikes Peak løb til awardshowet med titlen som ’Rally Car of The Year’, kun toppet få dage senere af en af de mest ærefulde priser i verden, nemlig som ’Race Car of the Year’ hos Top Gear.
Et racerløb udover det sædvanlige
Pikes Peak International Hill Clib går også under navnet ”The Race to the Clouds”, og kaldenavnet skal ikke ses i overført betydning, men derimod meget bogstaveligt. Pikes Peak er et 4.300 meter højt bjerg beliggende i Colorado og først efter 19.990 intense meter, 1440 højdemeter og 156 vilde sving, når racerkørerne målstregen. Ja, det er ikke for sjov, at løbet kaldes ”The Race to The Clouds”, for fra toppen kan udsigten udover Rocky Mountains nydes og den tynde luft kan indhaleres. Løbet har fundet sted i over et århundrede, og siden 1916 har både bilproducenter og private entusiaster forsøgt at nå målstregen først via den stejle skovvej midt i en af USA's mest kendte nationalparker.
Pikes Peak debutant og rekordsætter
Det er ikke svært at forestille sig at Pikes Peak løbet kræver en racerbil af en vis standard og en racerbilist med stor erfaring. De biler, der skal køre til løbet, skal kunne klare udfordringer som stejle hældninger, skarpe sving samt en luft, der bliver tyndere og tyndere, jo tættere på målstregen den kommer. Disse udfordringer kræver en benhård racerkører, der forstår at holde tungen lige i munden for ikke at ryge udover kanten samt at kende bilen og dens muligheder og begrænsninger. Dette formåede franske racerkører Sébastian Loeb altså i 2013 i den skarpe Peugeot 208, da han ikke blot debuterede, men også slog rekorden i det berømte Pikes Peak løb.
Det franske bilmærke Peugeot kan uden tvivl noget med biler, og for andre dødelige og ikke-racerbilskørere, kan lækre Peugeot modeller erhverves landet over, fx hos Peugeot forhandler Tage Thomsen.