Hvilken GPS skal du vælge?

Er du heller ikke den skarpeste til at finde rundt, og gider du ikke holde indtil siden hvert femte minut for at tjekke på din mobil, om du er på rette vej? Så er en GPS en god investering for dig!

 

Kom nemt og hurtigt frem

De fleste af os er afhængige af at finde rundt i trafikken flere gange om ugen. De fleste kan nok nemt finde på arbejde og hjem igen, men straks værre bliver det, når vi skal til tandlæge et nyt sted, besøge en veninde, der er flyttet eller på weekendtur i en ukendt by. En GPS kan gøre hverdagen nemmere for rigtig mange danskere, samtidig med at den kan advare dig om vejarbejde, kø, ulykker og lignende, så du ikke kommer for sent til dine aftaler. Mange nyere biler er udstyret med en GPS fra fabrikken, men hvis ikke du har indbygget GPS i din bil, er det den type ekstraudstyr, du gerne vil investere lidt penge i!

 

Smartphones GPS’er er ikke avancerede nok

Selvom alle smartphones har et kort, der kan fungere som GPS, ligger landet således, at det GPS-software din smartphone er udstyret med, slet ikke er i nærheden af at være så avanceret, som det du finder i en rigtig GPS. Rigtige GPS’er kan fx give dig meldinger om trafikuheld, kødannelser, vejarbejde og meget andet, som din smartphone ikke har mulighed for. Det er en stor fordel, hvis du fx er afhængig af at være på et bestemt sted på et bestemt tidspunkt, så du eventuelt kan omlægge din rute.

 

Hvad er dine behov?

Det første du bør overveje, når du har besluttet dig for at investere i en GPS er, hvad du vil bruge den til. Kører du fx ofte i udlandet kan det være en fordel at købe en GPS, der har kort i andre lande. Her er Garmin Camper 770 LMT-D et godt valg, især hvis du er til Campingferier rundt i Europa, da den tilmed giver dig forslag til seværdigheder og interessepunkter på turen. Vil du kunne tale i telefon eller høre musik over din telefon, mens du kører, kan du med fordel vælge en GPS, der kan kobles til din smartphone, hvilket er en funktion som mange nyere GPS’er har. Har du et helt simpelt behov for at finde vej, er den billige GPS, Garmin Nuvi 55LM en god løsning for dig. Kører du ofte på længere strækninger, kan det være en klar fordel at vælge en GPS med liveopdateringer om trafik. Her er Garmin Drive 61 LMT-S et godt valg. Den fungerer som dit tredje øje og udover liveopdateringer, advarer den dig om krydsende dyr, skarpe sving, skolezoner, ensrettede gader osv.

 

Den dyreste er ikke nødvendigvis den bedste!

Et godt råd når du skal investere i ny GPS er at undersøge markedet grundigt, før du køber. Går du direkte ned til en forhandler, har de naturligvis stor interesse i at sælge dig en dyr model, som du måske slet ikke har behov for. Når du har afklaret dine behov, kan du kigge på forskellige mærker og modeller, der stemmer overens med hvad, du skal bruge GPS’en til. Prisen på GPS’er svinger fra 4-500 kroner for de billigste til 5-6.000 kroner for de dyreste. Mange GPS-tests viser dog, at de dyreste ikke nødvendigvis er de bedste, så søg eventuelt på bedst-i-test-undersøgelser for at få et overblik over, hvad de testede GPS’er kan i forhold til deres pris.