Derfor bør du vælge et mærkeuafhængigt autoværksted

Selvom man ofte hører, at bilejere er i risiko for at miste fabriksgarantien på bilen, hvis de vælger uautoriserede automekanikere, kan du med ro i maven køre ned til din lokale frie automekaniker. Så længe, at reparationen foretages efter producentens retningslinjer og procedurer, dækker garantien nemlig stadig bilen. Det er du som bilejer sikret gennem EU-lovgivningen på området. Det er altså ikke nødvendigt at betale den højeste pris for de originale reservedele hos en autoriseret automekaniker for at bevare din garanti på bilen.

 

Den store forskel

Den store forskel ligger i, at et autoriseret værksted kun benytter originale reservedele til bilerne og dermed er specialiserede inden for udvalgte mærker. Du betaler typisk en højere pris for den samme service, som du får hos en mærkeuafhængig automekaniker såsom Autofokus. Hos en mærkeuafhængig automekaniker benyttes stadig de rette reservedele, bare til mere konkurrencedygtige priser. Ofte vil automekanikeren reklamere med, at reparationer og service foregår efter fabrikantens procedurer. Så er du sikret din garanti.

 

Hvad ligger der i prisforskellen?

En autoriseret automekaniker er nødsaget til at importere originale reservedele fra producenterne, hvilket naturligvis øger prisen på bilservicen. Dog øger det ikke nødvendigvis kvaliteten, og dækningsbidraget stiger ofte mere end de ekstra udgifter fra importvarerne, så du ender op med at betale for meget for selve reservedelene og for meget for serviceydelserne hos mekanikeren. Hos et mærkeuafhængigt værksted er reservedelene selvstændigt indkøbt, så priserne kan være mere konkurrencedygtige. Servicen er også ofte bedre, idet den naturlige konkurrence mellem de mærkeuafhængige mekanikere gør, at de konstant skal holde deres evner ved lige. Hos nogle mærkeuafhængige mekanikere kan du spare helt op til 30% på mekanikerregningen.

 

Hvad du skal huske om automekanikere

Uanset autoriseret eller frit værksted, skal du huske, at automekanikerne også er sælgere og konkurrerer om kunderne. Derfor er der ingenting i vejen for at finde flere automekanikere og sammenligne priserne, når din bil skal repareres eller til syn. Du skal blot huske dette ene krav til den automekaniker, du vælger:

  • Reparation i henhold til fabrikantens krav og bilens servicebog

Derudover er det altid en god idé at gemme regninger og dokumenter fra autoværkstedet, hvis du på et tidspunkt i fremtiden skulle blive i tvivl om, hvilken slags service, du har fået lavet på bilen.