Historien bag safari

Ordet ‘safari’ stammer fra Swahili, hvor det betyder “karavanerejse”. Fra arabisk betyder ’safar’ ligeledes ”rejse”. I dag forbinder vi safari med en lang række aktiviteter dog hovedsageligt fotosafari eller jagtsafari. I starten betød det at tage på safari entydigt, at man skulle på en jagtekspedition i ødemarken. I mellemkrigstiden blev safarirejser et stort samtaleemne, og det var blandt andet i denne tid, at det eksotiske forundrede og fascinerede europæerne. I Tivoli udstillede man ikke kun dyr fra lande langt væk, men man fremviste også med største naturlighed folkefærd, som datidens danskere fandt eksotiske.

Sådan er det ikke længere. Men fascinationen af det eksotiske kunne blandt andet være et resultat af, at kendte forfattere berettede om fjerne egne, som de fleste knap havde hørt om. To af disse var danske Karen Blixen og amerikanske Ernest Hemingway, som skrev henholdsvis ”Min afrikanske farm” og ”Green Hills of Africa”. Bøgerne havde det tilfælles, at de i høj grad var selvbiografiske og beskrev livet, dyrene og menneskerne i Mellem- og Sydafrika.

 

Safari – tidligere en luksus for de få

Med den nye interesse vakt for især Afrika valgte nogle europæere at begive sig ud på ukendt territorium. Rejserne til Afrika var ikke nødvendigvis forbundet med jagt, men det kunne i stedet være luksusrejser, som skulle cementere de rejsendes økonomiske formåen og status.

For de fleste danskere var det at tage på safari blot en drøm eller et privilegie, som var forbeholdt de mere velstillede. Dog resulterede den økonomiske vækst i 1960’erne, at flere danskere fik penge mellem hænderne. Stigningen i velstand førte til at, flere kunne rejse til destinationer såsom Sydafrika. Hermed blev safari som ferieform mere udbredt.

 

Safari i dag

Akkurat ligesom safarirejserne i 1960’erne, så der de mest populære former for safari i dag fotosafarier og andre typer guidede ture i vildtreservater. Mange drømmer om at opleve det unikke dyreliv og naturen i Afrika, hvis specielle sammensætning næppe findes andre steder på jorden.

En populær form for safari er game drive, hvor man betragter dyrelivet i en åben eller lukket bil. Hos Nyanti Safari finder du mange fremragende biler og busser, som bruges til game drive.

Her kommer vores bud på de 3 fedeste safari jeeps, som inspiration til din tur:

 

Jeep Wrangler Unlimited

Bilen er inspireret af 1970’ernes Jeep Cherokee. Den vil være et klassisk valg hvis du værdsætter en højkvalitetsbil med en historie og et godt renomme. Jeep Wrangler Unlimited er en lukket safaribil med fire døre og plads til fem passagerer. Derudover der prioriteret en høj komfort i denne firhjulstrækker. I front er den udstyret med syvluftindtag og det velkendte ”Jeep”-logo. Med valget af Jeep Wrangler Unlimited får du en moderne safaribil, som er udstyret med en 3,6 liters Pentastar motor med seks manuelle gear. Kort sagt er der tale om et køretøj i høj kvalitet, som kan køre i al slags terræn.

 

Toyota Land Cruiser Safari

Toyota Land Cruiser Safari er designet til off-road kørsel, og der er plads til fire passagerer. Den er oplagt, hvis i er en familie bestående af to voksne og to børn, som skal afsted på safari. I bilen finder du et 90l køleskab og et indbygget køkken bestående af et spisebord og fire stole. Derudover har bilen en stor rækkevidde grundet dens benzintank på imponerende 260l. Skal i på en længere tur med overnatning, så kan der på toppen slås to dobbeltsenge ud. Toyota Land Crusier kan med rette betegnes som en hybrid mellem en safaribil og et hotelværelse. På toppen af bilen er der solceller, som kan generere strøm. Ydermere er der en 80l vandtank i rustfrit stål og en 20l gasbeholder, som kan bruges til bad- og opvaskesystem. Bilen er altså oplagt, hvis i selv ønsker at tage på safari og være selvforsynende.

 

Land Rover Defender Safari EV

Sidst, men ikke mindst, vil vi præsentere Land Rover Defender Safari EV, som er en åben bil. Den giver et fantastisk udsyn, og den forskudte placering af sæderne garanterer, at alle passagerer har udsigt til begge sider. Derudover er der tale om en hårdfør og særdeles holdbar bil, som hyppigt bruges til mange game drives. Modellen er udviklet lokalt i Sydafrika i et partnerskab mellem en britisk mekaniker og en lokal Land Rover-specialist. I en Land Rover Defender Safari EV er det selve safarioplevelsen og udsigten til dyrene, som er i centrum.

Til sidst vil vi ønske dig en rigtig god safari!