Sådan forbereder du din billakering, hvis du vil gøre det selv

 

Du kan godt gøre det selv – men du kan også vælge at kontakte en professionel. Befinder du dig i Nordjylland, så kontakt endelig Damsgaards Autolakering. Og ja, det er lakering af din bil, vi taler om her. Læs nedenfor og find ud af, hvad du skal gøre for at forberede bilen inden lakeringen, og nogle af de andre ting du skal have in mente. Bliv også klogere på om det er det rette for dig at gøre det selv.

 

Generelt kan det siges at autolakering er noget, der kræver en del ekspertise, hvis man skal være sikker på, at det bliver gjort ordentligt. Men hvis du alligevel er frisk på at kaste dig ud i udfordringen og til gengæld spare nogle penge, så er her nogle af de ting, du bør være opmærksom på.

 

Få styr på din autolakering

  • Afsæt et par dage eller weekender. Det er et tidskrævende arbejde at lakere sig bil eller vogn.
  • Brug et skur. Dette er ikke et absolut must, men en god idé. Men hvis vejrudsigten ser god ud, og hvis du tør stole på vejrudsigten, så kan du vælge at gøre det udendørs. En anden god grund til at lakere i et skur eller lignende kan dog også være at du bør gøre det et sted, hvor du har god belysning. Du skal dog sørge for at have ordentlig ventilation, og at det ikke er et rum, hvor der er meget støv, da det kan forhindre et flot resultat.
  • Sørg for at have god plads omkring bilen, da en del plads er nødvendig for at kunne sprøjte fra den rigtige afstand.
  • Beskyt dit ansigt. Køb en ansigtsmaske og sikkerhedsbriller.
  • Gør bilen klar inden lakering. Læs mere i nedenstående afsnit.
  • Find din bils farvekode på dens registreringsplade. Et automalerværksted vil kunne finde frem til den præcise farve.
  • Overvej at indhente et tilbud fra en professionel. Det skader aldrig at foretage et uforpligtende opkald til en professionel autolakerer. Og det er jo først der, du reelt ved, hvad du ville skulle slippe for at få en professionel til at gøre arbejdet, og derfor har et rigtig godt grundlag for at vurdere, om du vil gøre det selv eller ej. Et godt tip er også, at indhente uforpligtende tilbud fra mere end én leverandør – det vil ofte kunne spare dig nogle penge.

Ovenstående er blot et udvalg af gode tips. Inden du eventuelt kaster dig ud i arbejdet, er det en god idé at opsøge mere information, eksempelvis rundt omkring på nettet.

 

Forberedelsen af dit kæreste eje

Set i forhold til omfanget af den opgave, man står overfor, når man skal lakere en bil, er dette blogindlæg ret kort. Så du må ud og finde mere information, hvis du er frisk på at gøre det selv. Men netop for at give dig en fornemmelse af arbejdets omfang er her lidt viden om selve forberedelsesprocessen, du skal igennem inden du begynder på selve lakeringen.

Ja, hvis du er en af dem der holder meget af sin bil, så bør du lige tage et tjek og se, om der er rust eller buler, du ikke vil have skal kunne ses efter lakeringen, og som du må tage at fjerne. I forlængelse af dette er det en god ide at fjerne de plasticdele og metaldele, som let kan aftages, for ikke at forhindre et pænt resultat. Når du sliber den nuværende maling, skal du sørge for at gøre det dybt nok til at den nye maling kan sidde fast – som udgangspunkt er det, når man sliber helt ind til metallet. Rens overflader på bilen grundigt med sprit, for at undgå at der er fedt på dem, for eksempel fra hænder og fingre. Masker steder, som du ikke ønsker at male. Det kan du gøre med malertape og papir eller plastisk. Det kan være områder som glas, spejle, dørhåndtag og lignende.

 

God fornøjelse!

Vi håber, at du har fået et indtryk af omfanget af at lakere din bil, og at du er blevet klogere på, om du vil kontakte en fagmand eller klare det hele selv – eller en blanding.