Undervognsbehandling forlænger bilens levetid

De biler vi kører rundt i er ikke produceret til det danske klima, og derfor er en undervognsbehandling en meget vigtig brik i din firehjulede vens levetid og gensalgsværdi, og du vil på længere sigt spare mange penge ved at give din bil en regelmæssig og kærlig undervognsbehandling. Når du køber en ny bil, dækker fabriksgarantien rutskader, men mange bilister er ikke opmærksomme på, at denne fabriksgaranti kun er gældende for gennemtæring, der kommer indefra. Det vil sige, at bilens mekaniske dele ikke er omfattet af fabriksgarantien. Disse skader opstår typisk af saltet på de danske veje.

 

Forskel på undervognsbehandling og rustbeskyttelse

Teknisk set er der forskel på undervognsbehandling og rustbeskyttelse, selvom det for mange bilejere er dækkende over det samme. En undervognsbehandling omfatter de synlige dele af bilens undervogn, mens rustbeskyttelse er mere omfattende. Ved rustbeskyttelse behandles døre, klapper og motorrum også, og behandlingen sluttes af med et ekstra slidlag i bunden.  

 

Hvor ofte skal min bil undervognbehandles og rustbeskyttes?

Alle nye biler bør rustbeskyttes, da de som sagt ikke er egnet til det danske klima, men hvis du kører meget på grusveje eller i salt og sne, vil din bil have et større behov for undervogns- og rustbehandlinger. Tommelfingerreglen siger, at din bil skal undervognbehandles hvert andet år, men bilens behandlingsbehov er forskellige afhængig af model, alder, brug og stand. Et godt autocenter vil kunne rådgive om den rette rustbeskyttelses- og undervognsbehandling, som netop din bil har brug for.

Når din bil alligevel kører mange kilometer og nogle gange i sne og salt, kan du lige så godt skrive sig bag øret, at den skal undervognbehandles hvert andet år. På den måde er du sikker på at spare penge på længere sigt og forebygge dyre skader.