Minibussen erstatter den offentlige transport for eleverne

Den offentlige skolebus-transport er ikke altid tilpasset de mindre, lokale skoler, og dette var netop grunden til, at Klovborg Friskole for nu 2 år siden indførte sin egen, private skolebus, som med frivillige chaufører kunne transportere elever fra bl.a. de nærliggende byer Tørring, Nørre Snede og Brædstrup til Klovborg. 

 

Kort afstand til Tørring gør det ikke nemmere

Selvom Klovborg Friskole kun ligger lige knap 12 km. fra Tørring, var der i en årerække problemer med transporten. De offentlige skolebusser passede ikke til alle eleverne, og mange var afhængige af, at forældre kunne køre dem ad den ellers korte landevejsrute til skolen. Dette problem har nu i 2 år været løst med en privat skolebus, som fragter eleverne fra både Tørring og andre omkringliggende byer og til friskolen i Klovborg. Skolebussen er siden hen blevet skolens egen, og de råder nu over den, så de mod en mindre egenbetaling kan hente elever fra oplandet. Og selvom afstanden ikke altid er langt, har behovet været stort.

 

Investeringer har båret frugt

Siden 2016 har Klovborg Friskole investeret i en masse nye tiltag, som skulle gøre skolen mere attraktiv for et større antal elever – og investeringerne har båret frugt! At der bl.a. er blevet råd til en skolebus betyder nu, at antallet af elever på skolen er stigende, og desuden har friskolen mulighed for at tilbyde børn fra Tørring-området mange forskellige aktiviteter og nye linjefag. Det betyder, at skolens popularitet er stigende, og det er godt for både de lokale og for skolen selv.