Kan du dine skilte?

Hvad har de følgende skilte tilfælles?

 

  • En mand på døren foran et toilet
  • En cigaret med en rød streg over
  • Et rundt skilt med at tal omkring på motorvejen

 

Fælles for dem alle er, at du ikke er i tvivl om, hvad de betyder. Hvad enten du befinder dig her i lille Danmark, ovre i staterne på den anden side af Atlanten, i Asien – ja hvilket som helst område i Nord, Syd, Øst og Vest, så kender du betydningen af dem. Hos AT biler mener man, at det er alfa omega for trafiksikkerheden "man skal sikre sig, at alle følger de samme regler på vejene".

Skilte med billeder er et universalsprog, der er forståeligt på tværs af landegrænser, sprog og kultur. Derfor bruges de hyppigt, når vigtige budskab skal kommunikeres.

Det viser sig imidlertid, at ikke alle skilte er helt så letforståelige, som man kunne tro. En brugerundersøgelse fra Vejdirektoratet viser, at det kniber med vores forståelse af specifikke vejskilte i trafikken. En fejlkommunikation, der kan være farlig. Derfor har Vejdirektoratet valgt at sætte specielt fokus på skiltningen. De lancerer i dag deres kampagne ”skilt med det”. En kampagne, der skal sætte fokus på netop de ni vejskilte, som danskerne har sværest ved at forstå. Kampagnen er udviklet i samarbejde med Rigspolitiet og Dansk kørelærer-union.

 

Per Antvorskov fra Vejdirektoratet begrunder selv dette fokus med, at:  Vejskilte er jo ikke et emne, de fleste af os er optaget af. Men det er vigtigt, bilisterne forstår vejskiltenes betydning, når de sætter sig bag rattet, for skiltene er med til at regulere vores færdsel, så alle kommer nemt og sikkert frem," fortæller afdelingsleder Per Antvorskov fra Vejdirektoratet på vejdirektoratet.dk.

 

"Derfor har vi med denne kampagne valgt at sætte fokus på vejskilte på en ny og sjov måde, hvor danskerne kan teste sig selv og sammenligne deres resultat med resten af Danmark”.

 

Test dig selv

De mere gængse vejskilte kan du jo nok.. Forhåbentligt! Skilte som indkørsel forbudt, ingen parkering, højest tilladte fart, osv. er skilte vi tit møder i vejbilledet, og som derfor ikke volder de store problemer. Men for os, der tog køreprøven og dertilhørende teoretiske test for år tilbage, volder forståelsen af de mere sjældne skilte problemer. Test dig selv i de ni skilte, der er fokus på i Vejdirektoratets kampagne, herunder og se, om du er den rene Wikipedia, når det kommer til vejskilte, eller om du måske godt kunne bruge lidt genopfriskning.

Forbered dig på spørgsmålene og kør:

 

  1. Hvordan ser tavlen, der angiver, at kørebanen ikke er egnet med højere kørsel end den angivne ud?
  2. Hvordan ser skiltet, der angiver kørselsretning til et givet tilslutningsanlæg ud?
  3. Hvordan ser skiltet, der angiver reduktion af vognbaneantallet ud?
  4. Hvilket skilt angiver, at den krydsende trafik har ubetinget vigepligt?
  5. Hvilket skilt angiver en særlig fare for, at børn færdes ved vejen?
  6. Hvilket skilt angiver hastighedsdæmpende bump på vejen?
  7. Hvilken tavle angiver farlige vejsving?
  8. Hvilket skilt fastsætter en lokal hastighedsbegrænsning for en strækning på den aktuelle vej?
  9. Hvilken tavler angiver areal, som er beregnet til parkering?

 

Få svarene

Du kan tage testen og se, om dine svar er rigtige på Vejdirektoratets hjemmeside. Testen består af en animeret køretur, hvor du bliver mødt af de ni skilte, der driller danskerne mest, og du bliver så bedt om at forklare deres betydning. Hvilken titel får du?

 

Skiltenar, Skiltebonde, skiltegreve eller skiltekonge


Kilde: Vejdiktoratet