Sådan undgår du mindre skader på bilen

Har du lige fået en ny bil? Så vil du sikkert gerne sikre dig bedst muligt mod skader på bilen, for er din bil blevet skadet, kan det gå hen og blive ret dyrt, hvis du ikke er tilstrækkelig forsikret, eller hvis bilen skal igennem flere syn. Her får du en oversigt over de mest hyppige skader, samt en tjekliste du skal gennemgå, inden din bil skal synes, så undgår du nemlig at skulle tømme opsparingskontoen.

 

De fem hyppigste skader

Alt efter hvilket slags uheld du har været involveret i, kan der opstå mange forskellige skader på din bil. Men de skader som typisk bliver meldt til forsikringsselskaberne, og som landets mekanikere får ind på deres værksteder er følgende fem skader:

  1. Skader på glas.

Bilruder er blevet tyndere med tiden, for at spare på brændstofforbruget. De tyndere ruder betyder dog også, at der er større risiko for stenslag. Derfor er det en rigtig god ide, at du får behandlet dine ruder med det samme, for et svingende temperaturskift kan få revnerne til at udvikle sig. Et komplet rudeskift er væsentligt dyrere end at reparere et enkelt stenslag.

 

  1. Påkørsel

Den næstmest hyppige bilskade opstår på grund af påkørsler. Og det skyldes ganske enkelt uopmærksomhed, så løsningen er ganske enkelt at være mere opmærksom ude i trafikken. Så lad telefonen være, skru ned for musikken, og hold eventuelt ind hvis dine unger er for urolige på bagsædet, dermed kan du fokusere på det eneste, du skal fokusere på i trafikken, nemlig at køre bil.  

 

  1. Parkering

Parkering kan ofte også lede til besøg på autoværkstedet. Det kan dog være ret svært at undgå, at ens egen bil bliver bulet eller ridset, hvis de andre bilister kører med hovedet oppe under armen. Men hvis du selv sænker farten på parkeringspladsen og sørger for at have tilpas afstand mellem de andre biler, burde du være bedre sikret mod buler og ridser.

 

  1. Ødelagte sidespejle

Ødelagte sidespejle forbindes typisk med alt for tætte parkeringer, derfor er det vigtigt, at du sørger for at parkere med god afstand, således der er godt med frirum til sidespejlene. Skal du selv foretage en parkering, kan det være en fornuftig ide at sænke hastigheden, så du er sikker på, at der plads nok til bilen.

 

  1. Punkterede dæk

Den bedste måde at sikre dig mod punkterede dæk er at tjekke op på deres tilstand løbene, og at de ikke er blevet for slidte eller møre. Slidmønstret skal faktisk kun være 1,6 millimeter for at bestå synet, men det anbefales, at de har et slidmønster på minimum 3 millimeter. Derudover sker der også hyppigt skader på biler, når bilister bakker bilen. Derfor bør du være særligt opmærksom, når du bakker bilen, for dit udsyn er begrænset. 

 

Forebyg de små skader

Er din bil blevet ramt af småskader, kan du ifølge Benny Jørgensen fra Odsherred Bilcenter gøre meget for at undgå skyhøje regninger fra din lokale automekaniker:

”Det bedste du kan gøre, for at undgå en høj regning fra mekanikeren er at få udbedret de mindre skader inden de udvikler sig til store problemer. Det kan eksempelvis være et stenslag, som helst gerne skal behandles, inden forruden begynder at revne.” 

Når din bil er blevet fri for skader, bliver det også nemmere at få den gjort klar til syn, så du igen kan komme ud og køre.

 

Tjek din bil inden syn

Når du bliver kaldt ind til syn, kan det være en god ide, at du gennemgår bilen for fejl og mangler først, så du er sikker på, at du kommer helskindet igennem synet uden anmærkninger. Inden du sender din bil til syn, kan du med fordel gå følgende igennem først:

  • Tjek om alle pærerne fungerer.
  • Sørg for at bilens motor er driftsvarm, så den ikke måles til at forurene mere end den gør.
  • Tjek om der er nok slidmønster på dækkene.
  • Tjek kontrollamperne.
  • Tjek for rust. Dette skal udbedres inden syn.
  • Blæs eventuelle forureninger ud af udstødningsrøret ved at give bilen høje omdrejninger i tomgang.

Derudover kan det være en god ide, at du får skiftet olien ud, hvis din bil ikke har fået foretaget et olieskift længe. Gammel motorolie forårsager nemlig ekstra forurening, og så skal bilen igennem endnu et syn, hvis den ikke opfylder kravene.