Finalefeltet - mest luksuriøse bil 2017
Nogle biler overgår det, vi forbinder med biler og transcenderer til noget større og mere end et køretøj, der får en fra A til B. Nogle biler bliver en del af ejerens identitet. De giver selvtillid. De giver ren køreglæde. Men hvilken bil er den mest luksuriøse i 2017? 4 biler er blevet testet af Business.dk, vurderet og bedømt for at finde den mest luksuriøse bil i 2017, og en værdig vinder er fundet.
De 4 biler i finalefeltet var:
- Jaguar XF
Med 300 hk, 700 Nm V6 turbodieselmotor og en 8-trins ZF automatgearkasse giver Jaguaren netop den ubesværede køreglæde, den britiske kraftoplevelse, som Jaguar-bilmærket er så højtelsket for. Køreoplevelsen fejler absolut intet, men designet er mere generisk og tilbageholdende – mere sikkert – end tidligere og assistentsystemerne er for sløje til, at jaguaren kan vinde testen. Den ender på en værdig 4. Plads.
- Volvo V90
Simpel elegance og karakter er vel det, der beskriver Volvo’en bedst. Det er skandinavisk design, når det er bedst. Med behagelige sæder og rummelighed er komforten også i top. Alligevel ender Volvo’en på en 3. Plads i testen. Årsagen er drivlinjen. Volvo’s strategi om ikke at have større motorer end firecylindrede maskiner har måske givet dem et økonomisk overskud, men når det kommer til luksusbiler er det ikke et plus. Den præsterer med 235 hk og 480 Nm faktisk helt fint, men overskuddet hvormed den gør det med er svært at se. Det er nok til, den ikke kan komme højere.
- Porsche Panamera
Porschen taler for sig selv. Kendt af alle, elsket af mange. Et kabinetfinish uden lige, et kolossalt kraftoverskud og en garant for enorm køreglæde.
- BMW 5-serie
Perfektion ned til mindste detalje. Det er hvad BMW’en giver.
Fælles for alle bilerne i testen er, at de alle giver den komfort, den ubesværede køreglæde og den flotte æstetik, som man forbinder med en luksusbil. Men en tordner sig højere end de andre.
Alle er luksuriøse, men kun en kan den være den bedste
For at finde vinderen skal vi en tur til det sydtyske. BMW 530d er en velfortjent vinder og kan stolt kalde sig årets luksusbil 2017. BMW 530d er et pragteksemplar af et køretøj, der har det bedste fra mange af de andre biler. Jaguarens råkraft, Volvo’ens æstetik og BMW’ens eget assistentsystem, der er det bedste i gruppen. BMW’en præsterer ubesværet og perfekt. Præcis som man forventer af det tyske mærke.
En velfortjent andenplads
Porsche Panameraen er en suveræn bil og selv i dette felt står den et tak højere end konkurrenterne. Faktisk slår den konkurrenterne på alle fronter; Design, køreoplevelse, kabinet, styresystem og råstyrke. Hvorfor vinder den så ikke testen? Porschen koster 2-3 gange så meget som de resterende, og den er da også suveræn. Men den er ikke 2-3 gange så suveræn som BMW’en, og derfor må den se sig henvist til andenpladsen. Har man midlerne til at vælge mellem dem alle, vil det nok være de færreste, der forbigår Porschen.