Derfor er lavere registreringsafgift lig med bedre bil

I 2015 begyndte regeringens nedjusteringer af registreringsafgiften til glæde for mange bilister og motorcyklister. Siden da registreringsafgiften blevet mindre og mindre for hvert år, og danskerne har haft fornøjelsen af billigere biler. Men har danskernes forbrug af biler ændret sig som følge af nedjusteringerne?

 

Fra 180 til 150

Det er et velkendt faktum, at Danmark har en af verdens højeste registreringsafgifter på køretøjer. Vi har i mange år kunnet skæve misundelsesværdigt til vores naboer både i og udenfor Europa, som har kunnet erhverve sig 4-hjulede til langt lavere priser. Derfor kom det som en glædelig nyhed, da regeringen i 2015 traf beslutningen om at reducere registreringsafgiften fra 180% til 150%. Dette resulterede i, at prisskiltene hos mange bilforhandlere omkring i landet blev udskiftet. Formålet med indgrebet var at kickstarte bilsalget i Danmark, få danskerne til at købe større biler og ikke mindst skabe nye arbejdspladser.

 

Afgiftslempelse i 2017

Senest blev der lempet på størrelsen af afgifter i 2017. I en rapport fra Skatteministeret kan man blandt andet finde frem til, at større bilmodeller som Volkswagen Passat og Mercedes-Benz C-klassen var blevet markant billigere. Førstnævnte havde fået skåret 76.000 af nyprisen på 25.000kr., mens du får en splinterny Passat kun skulle slippe 161.000kr. imod 232.000kr. som tidligere. Med den yderligere lempelse sidste år blev der bygget ovenpå det fundament, som støtter incitamentet til et voksende bilsalg. Regeringens lempelse kan i den grad siges at være vellykket, da kategorien bestående af store biler som SUV og MPV udgjorde 45% af bilsalget i 2017. Flere danskere havde fået blod på tanden efter store biler, hvilket kan anskues ud fra, at salget af netop SUP, MPV og andre store biler var steget. Derimod var salget af biler inden for mikro, mellem og lille-segmentet faldet.

 

…men hvorfor foretrækker vi egentlig store biler?

Drømmen om en stor bil er for mange tættere på end nogensinde. Det er i hvert fald blevet en del billigere at skulle investere i en 4-hjulet med anseelig plads. Store biler kan appellere til folk af en række grunde. Disse kan blandt andet være æstetiske eller praktiske. Men noget man måske ikke lige tænker over i første omgang er, at større biler typisk også er mere trafiksikre. Deres størrelse kan være en udslagsgivende faktor for, hvordan udfaldet af selv et mindre sammenstød forløber.

Med en stor bil bliver det også langt nemmere at få plads til hele familien, gæster og venner. Under den daglige kørsel er der typisk også mere komfort, som bidrager til en større køreglæde. Derudover er et rummeligt bagagerum guld værd, hvis man skal på søndagstur eller ferie længere væk.

Sidst men ikke mindst er en stor bil ikke kun en forbrugsgenstand, men i høj grad også en statusmarkør. Mange mennesker identificerer sig med deres bil og projicerer ubevidst bilens egenskaber over på deres eget selvbillede. Har du købt bil, du er glad for, ja så kan det ligefrem give et selvtillidsboost.