Forestil dig vinden i håret, fuld gas på landevejen og adrenalinen der bare pumper i takt med motorens brummen. Alt, hvad en motorcykel emmer af, er frihed, fart og selvbestemmelse, og motorcykel kan både være en hobby lige såvel som en livsstil. Du kan køre lige, hvor du vil, hvornår du vil det og desuden uden at skulle tænke over, hvor eller hvordan du kan parkere – og det er blot en sidegevinst ved motorcyklen.
Hvis ikke du allerede sidder med julelys i øjnene over tanken om en tur på en dødlækker motorcykel, skal vi nok komme med et par ekstra gode grunde til at skulle anskaffe sig et motorcykelkørekort.
Sikkerhed og motorcykel
Det kan godt ske, at man tænker, at man sjældent hører motorcykel og sikkerhed i samme sætning, og at de to er svære at forene. Det er selvfølgelig værd at nævne, at man er mindre beskyttet på en motorcykel, end hvis man blot kører bil, en netop derfor er det enormt vigtigt, at man ikke bliver bange for at køre, men at man i stedet tager sine forholdsregler. Det vil blandt andet sige, at man lærer at køre virkelig godt, når man tager sit kørekort, og at man investerer i det rette udstyr, der beskytter en på vejen. Det skal være sjovt og befriende at køre på motorcykel, ikke dumt eller usikkert.
Sådan tager du et motorcykelkørekort
Skal du have realiseret drømmen, og mangler du bare licensen til at kunne cruise på landevejene?
Mange almindelige køreskoler tilbyder også motorcykelkørekort, så du kan helt sikkert nemt finde et sted at tage kørekortet i dit lokalområde.
I forbindelse med kørekort til motorcykel findes der dog et par regler, der er anderledes fra almindeligt kørekort til bil. Man kan nemlig tage tre forskellige typer kørekort. Er man mellem 18-20 år gammel, skal man tage et ”lille MC”, hvor man må køre motorcykler under 15hk. Er man mellem 20-24 år, kan man få et ”mellem MC”, ser giver adgang til en motorcykel med 48hk, og sidst, hvis man er over 24 eller har haft ”mellem MC” i mere end to år, kan man få ”stor MC”, der er et ubegrænset motorcykelkørekort.