En ulykke kommer sjældent alene

Næsten alle bilejere har prøvet det, og der er intet at gøre ved det. Det er selvfølgelig stenslag, der er tale om. En af de få bilskader, som man næsten aldrig kan forhindre og først opdager, når skaden er sket. Hvad værre er så har stenslag den uheldige egenskab, at de ofte kun bliver værre over tid. Den revne, stenslaget forårsager har tendens til kun at blive større, og i værste fald kræves der en helt ny rude. Vi ser nærmere på, hvad du som bilejer selv kan gøre for at mindske skaden.

 

Det skal du gøre, når uheldet er ude

En reparation af et stenslag, koster ikke det store. Oftest ligger det mellem 300-750 kr. Ender det derimod ud i, at hele forruden skal udskiftes, hedder beløbet i stedet op imod 3.000 – 5.000 kr. Altså en lidt anden størrelsesorden. Den gode nyhed er, at du selv kan gøre noget for at undgå, at et stenslag bliver til en forrudeudskiftning.

Det skal du gøre:

 

  1. Får du et stenslag, skal du sørge for at dække det hurtigt til. Enten med tape eller rudeplaster. Sådan sørger du for, at der ikke kommer skidt og vand ind i revnen. Gør der det, kan stenslaget nemlig ikke repareret.
  2. Ring og bestil tid til reparation af stenslaget og få det repareret med det samme.

 

Det er faktisk alt. Gør du det, minimerer du risikoen for at stenslaget udvikler sig.  Det vigtigste i hele processen er såedes at få skaden udbedret hurtigt.

 

Ekspertens råd

Henrik Luster fra Vejle Autoglas og Antirustcenter arbejder med reparation af stenslag på daglig basis. Vi spurgte Luster, hvad hans anbefaling til, hvad man gør, hvis man er udsat for stenslag var, og hvornår man er mest udsat for det. Dette svarede han:

”Stenslag hører jo desværre ikke til sjælenhederne. Ofte behøver et stenslag dog ikke koste alverden, hvis de bare hurtigt bliver repareret. Det vigtigste er, at man dækker skaden til med tape eller lignende og derefter hurtigt får det tjekket af sit lokale autoværksted, da det er farligt at køre rundt med en ikke intakt forrude. Mht. hvornår man er mest udsat, kan man sige, at det selvfølgelig kræver en hvis fart, før at stenen kan blive slået hårdt nok mod ruden til, det forårsager en revne. Derfor forekommer stenslag ofte på motorveje og landeveje, hvor man kan opnå en høj fart. Den ærgerlige nyhed er bare, at man ikke kan gøre så meget ved det.”

Næste gang uheldet er ude, ved du altså hvad du skal gøre. Er du omkring Vejle eller omegn, kan du jo ringe til Henrik Luster. Så skal han nok få gjort bilen køreklar igen.