Sidder dit barn i en forkert autostol? Det finder du ud af her

En grundlæggende regel er at alle passagerne i en bil skal være spændt fast. Men når det kommer til den lille ny, så er der lidt flere regler, som du skal holde styr på. Blandt andet at børn under 135 centimeter skal være spændt i en godkendt autostol, som både passer til deres højde og deres vægt. Men du skal faktisk også være klar over, at placering på autostolen også spiller en vigtig rolle.

Her får du en gennemgang af reglerne for autostole.

 

Alderen har betydning

Ifølge Rådet for Sikker Trafik er det ikke nok, at du har spændt dit barn ordentligt fast. Det skal også sidde rigtigt i den rette autostol. Og når du skal have en autostol, er det derfor vigtigt, at du har taget højde for dit barns alder, højde og vægt.

Grundlæggende kan dit barn inddeles i tre følgende kategorier:

 

  • Baby (0 – 13 kg)

Hvis dit barn stadig er en lille baby, skal du naturligvis vælge en autostol der passer til babyens størrelse. Ligeledes er det en klar fordel, hvis du vælger en bagudvendt babystol, da bayen er bedst sikret mod skader på hals og nakke ved frontale stød. Når din babys hoved er begyndt at stikke op over autostolen, skal den skiftes ud med en større model.

 

  • Barn 1 – 4 år (9 – 18 kg)

Har du et lidt større barn, altså omkring 1 til 4 års-alderen kan det stadig være en rigtig god ide, at du vælger en bagudvendt autostol. Godt nok kræver denne stol lidt ekstra plads, men til gengæld er dit barn godt sikret mod knubs særligt på hals og nakke, hvis I skulle komme ud for et frontalt sammenstød. 

 

  • Barn 4 – 10 år (15 – 36 kg)

Når dit barn er over 4 år, kan det ikke længere sidde i en bagudvendt autostol. Derimod kan du anskaffe en selepude med ryglæn. Disse er typisk godkendt til børn på op til 15-36 kg, og de fungerer ved, at de løfter dit barn op, samtidig med at selen placeres korrekt henover skulderen og hoften. Vær i øvrigt opmærksom på, at du ikke må placere selen under armen, da det kan give svære skader på barnets indre organer i tilfælde af trafikuheld.

Og når dit barn har vokset sig over 135 centimeter, er det ikke længere et lovkrav, at barnet er spændt fast i en autostol, men kan i stedet nøjes med en pude.

 

Sådan spænder du autostolen fast

Du skal huske at holde øje med om autostolen er sikkerhedsgodkendt. Det kan du blandt andet ved at kigge efter om den skulle være mærket med et E, og at der efterfølgende er mærket med et tal der enten starter med 03 eller 04, så er alt nemlig i orden.

Der findes også en anden godkendelse, nemlig I-Size. Denne er dog kun givet til autostole med Isofix. Isofix findes i de fleste nye biler, og er grundlæggende to små metalbøjler, som du kan bruge til at fastspænde din nye autostol til. Har din bil Isofix, anbefaler Rådet for Sikker Trafik, at du køber en autostol, som er egnet til Isofix.

 

Hvor skal autostolen sidde?

Autostolen skal som udgangspunkt sidde på bagsædet, men du kan også placere barnet foran, hvis du slår airbaggen fra. Det giver ikke kun svære konsekvenser for dit barn, hvis en airbag eksploderer i dets hoved, det er også ulovligt, at have en bagudvendt autostol placeret ved en aktiv airbag. Sideairbags er dog ikke skadelige, hvorfor dette forbud ikke gælder sideairbags.

Det er heller ikke ulovligt at have en fremadvendt autstol på forsædet med en aktiv airbag, dog anbefales det, at dit barn er mindst 140 centimeter høj, da airbaggen ellers kan ramme dit barn i en forkert vinkel.

Er der ikke plads på bagsædet, er det vigtigt, at du rykker bagsædet så langt tilbage som muligt. Alt efter alderen på din bil, kan du nemt deaktivere din airbag selv, ellers kan det kun anbefales, at du får en autoriseret mekaniker til det.