En af de mest efterspurgte klassiske biler
Ferrari GTO 250 har i lang tid været en af verdens mest efterspurgte klassiske biler overhovedet, og det kan man godt forstå, når man ser bilens elegante, runde og klassiske udseende. Bilen er bygget som en racerbil og har desuden en forhistorie inden for racersport, da den blandt andet har fået en sjetteplads til Le Mans. Bilen har ikke været set på det åbne marked i over 20 år, da bilen har skiftet hænder i det private. Derfor var det også en sensation for bilentusiaster, da bilen blev sat på auktion i 2016.
Nummer to i rækken af 39
Der er kun produceret 36 af de populære Ferrari 250 GTO, og det er ikke bare lige at tømme sparegrisen, hvis du vil have verdens dyreste bil stående hjemme i garagen. I 1962 og 1963 blev der produceret 33 GTO’er og året efter fulgte en ny serie, ”Series II”, med tre biler, der dog havde et lidt andet udseende end de første 33. Desuden blev der lavet tre specialmodeller, der fik navnet ”330 GTO”, som havde end noget større motor end ”Series I” og ”Series II” af 250 GTO. Dette bringer antallet af de populære GTO’er op på en total af 39. Det er ikke alle disse biler, der har lige stor værdi, men blot en enkel af disse modeller har fået den flotte titel som verdens dyreste bil – nemlig en Frerrari 250 GTO fra 1962, som rullede ud fra fabrikken som nummer to i rækken af 39 GTO’er.
Fra hånd til hånd
Det er ikke svært at gætte, at verdens dyreste bil ikke er for hvem som helst. Prisen på Ferrari 250 GTO vil nemlig få et hvert normalt menneske til at tabe kæben. Prisen på verdens dyreste bil har dog en længere forhistorie, som kan spores tilbage til 1969. Siden bilen trillede ud fra værkstedet for første gang, har den nemlig skiftet hænder intet mindre end 5 gange. Første gang bilen skiftede hænde i 1969 gik bilen til blot 37.000 danske kroner. Samme år skiftede bilen igen hænder, men her var prisen fordoblet og gik til 76.000 kroner. I 1975 var prisen steget yderligere, og Ferrarien skiftede her hænder for 90.000 kroner. 3 år var prisen ikke mindre end 9-doblet, og i 1978 blev bilen altså solgt for 868.000 danske kroner. I 2016 blev Ferrari 250 GTO vurderet og sat til salg til intet mindre end 5,8 millioner dollar, som svarer til 338 millioner danske kroner.