Hvad er en køler?

Bilens køler er en uundværlig del, der sørger for at køle motoren ned under drift, så den ikke overopheder og risikerer at ødelægge vitale dele af i bilen. Køleren befinder sig under motorhjelmen sammen med motoren og bilens olietank.

Hvis køleren driller, kan det somme tider være nok med udskiftning af bilens kølervæske, mens der andre gange er andre årsager til, hvorfor der er brug for yderligere reparationer.

 

Hvornår er der behov for renovering af køleren?

Der kan være flere årsager til, hvorfor der er behov for at få renoveret bilens køler. Typiske årsager kan fx være, at der er ekstra læs på bilen, evt. Ved brug af trailer eller træk af campingvogn. En anden typisk årsag ses dog ofte blot ved ældre biler, hvor der begynder at kunne opstå utætheder i kølesystemet.

I begge tilfælde er det en god idé at få undersøgt problemet og få foretaget eventuelle nødvendige reparationer eller renoveringer af køleren.

 

Få foretaget tjek inden uheldet er ude

Er du i fuld gang med at planlægge den forestående ferie med campingvognen, kan du med fordel tilføje et par ting til to-do-listen. Det er altid surt at bøvle med problemer med bilen, når man er på farten, og især når man skulle være afsted på ferie og bare slappe af. Derfor kan det ofte svare sig at få tjekket op på netop dette inden afgang.

Få derfor foretaget renovering af køler og øg kølerens kapacitet, så den er klar til campingferien, og så du ikke oplever uventede nedbrud undervejs!