Derfor bør du forberede pakningen til køreferien

Overvejer du at tage på køreferie? Så er der nogle ting, der kan være vigtige at vide, før du tager afsted. Det kan især være en god ide at være forberedt på, hvad og hvor meget du skal pakke. Ofte er det nemlig et stort puslespil at få alt til at kunne være i bilen, især hvis du er afsted med hele familien. En køreferie kan foregå på forskellige måder. Det kan være, du skal sove i telt eller campingvogn. Eller måske skal du overnatte forskellige steder. Uanset om du kører med campingvogn eller blot har tunge kufferter med til overnatning på vandrehjem eller hotel, er pakningen af bilen vigtig.

 

Sådan pakker du bedst

For at pakke bilen på den mest praktiske måde og for at undgå uheld på turen, kan du følge disse råd:

  • Pak altid den tungeste baggage nederst i bilen og bagerst i bagagerummet.
  • Fyld ikke tagboksen med tunge og unødvendigt mange ting. Du bør altid tjekke vægtangivelsen på tagboksen og overholde denne.
  • Forsøg så vidt muligt at begrænse jeres baggage, da det kan være farligt at fylde bagagerummet for højt op.
  • Husk at pakke en eller flere sikkerhedsveste, som I kan have på i tilfælde af motorstop på motorvejen.

Ved at følge disse punkter, er du sikret en sikker bilferie på vej mod en campingplads eller et vandrehjem.

 

Det kan du lave på køreferien

En køreferie har flere fordele og behøver ikke være kedelig. Uanset om du har lang vej til din overnatning på vandrehjem, hotel eller på en campingplads, kan du altid finde på mange sjove aktiviteter på turen. I kan eksempelvis spille spil eller lave lege. Eller I kan læse bøger og se film på telefonen undervejs. Det er desuden vigtigt at huske at holde pauser på turen, hvor I kan strække benene og blive klar til resten af turen.