Bliv klogere på fremtidens bil

 

Den teknologiske udvikling går hurtigere end nogensinde før, hvad angår alt i vores moderne hverdag. Det gælder ikke mindst også, når det kommer til biler. Bilindustrien er i rivende udvikling, hvilket bl.a. manifesterer sig i et væld af nye og innovative løsninger. Biler er ikke længere synonym med tunge brændstofslugere, som ikke ligefrem er klimaneutrale. Der er derudover en stor bevægelse i gang vedrørende bilens teknologiske sammensætning og udstyrspakke, som bliver mere og mere automatiseret. Her er f.eks. tale om et væld af forskelligartede hypermoderne tiltag, der alle er med til at gøre fremtidens bil mere fornyende i relation til både virkemåder såvel som udseende og CO2-aftryk. Herunder får du en guide til, hvilke udgangspunkter og nye funktioner, der præger fremtidens bil.

 

Hvad kendetegner fremtidens biler?

Nye teknologier skubber til, hvad en bil kan i fremtiden. Her er temaer som køreglæde, bedre sikkerhed for alle passagerer samt en mere automatiseret og behagelig køreoplevelse i højsædet. De fleste biler bliver mere og mere veludstyrede med avanceret teknologi, som i høj grad er specialiseret i sikkerhed. Mange trafikanter i nyere biler kan sandsynligvis nikke genkendende til de nyligt udbredte kollisionssikkerhedssystemer, der er med til at sikre undgåelse af sammenstød med andre biler. Vi har tidligere set bilfabrikanter som f.eks. Tesla udmærke sig med et mere klimavenligt (elektrisk) aftryk samtidigt med, at deres bilpakke målrettes som automatiserede og højteknologiske. De har med andre ord været i førersædet, hvad angår innovative og moderne tiltag. Men hvad kendetegner egentlig fremtidens biler, og hvad indebærer det? - Der er ingen tvivl om, at det især er de selvkørende biler, som er et både populært og særdeles interessant segment i relation til fremtidens bil og dens mere autonome funktionsdygtighed. Der er i den forbindelse flere forskellige aktører, der er med på beatet i forhold til selvkørende biler. Du får her en liste over et par af de nyeste og mest innovative teknologier, som sandsynligvis kan være med til at kendetegne fremtidens bil.

 

Langsynet fodgængerobservation

  • Den første teknologi, der peger ind i fremtiden, er den langsynede fodgængerobservation. Det er virksomheden Waymo, som har udviklet denne teknologi, der primært beskæftiger sig med et femtegenerations sensorsystem kaldet Waymo Driver. Dette system gør bilen i stand til at spotte og advare om genstande på kørebanen flere hundrede meter forude samtidig med, at det også skærper opfattelsen af de nære omgivelser.

 

Radarstyret udsyn rundt om hjørner

  • På Princeton University i USA er der udviklet en ny teknologi, der muliggør, at biler kan se om hjørner. Dette sker via lavenergi dopplerenheder monteret foran i bilen. Disse enheder udsender fremadrettede radiobølger, der reflekteres og dermed giver besked om, hvad der følger rundt om hjørnet.

 

Biler med social bevidsthed

  • Moderne selvkørende biler er programmeret til at forstå og opfatte alle omgivelser som eventuelle forhindringer, der skal advares om. Et team på det amerikanske MIT har dog nu udviklet et system, der gør bilerne i stand til at tilpasse sig sine medtrafikanter ud fra deres respektive kørselsadfærd, hvilket giver fremtidens bil en mere social bevidsthed med evner til at skelne mellem forskellige elementer.