Beskatning af fri bil, når du skal lave din selvangivelse for 2021

Skat, selvangivelse og bogføring er for mange lig med timer foran computeren, der kunne have været brugt anderledes. At være opdateret på de nyeste skatteregler er måske ikke det mest spændende at sætte sig ind i, men det kan virkelig betale sig at sætte sig ordentligt ind i reglerne, så du ikke ender med et stort skattesmæk, fordi din selvangivelse ikke var udfyldt korrekt. Mange bøvler årligt med selvangivelser og bogføring og at prøve og forstå Skats systemer for indrapportering af skattemæssige forhold, men de færreste sætter sig ned og sætter sig grundigt ind i tingene. Men det kan gøre en kæmpe forskel i sidste ende.

 

Hvad betyder beskatning af fri bil? Og hvornår er du indbefattet af reglerne?

Det er vigtigt, at du kender til de konkrete skatteregler for beskatning af fri bil, når du skal lave din selvangivelse for 2021. Du er indbefattet af reglerne om fri bil, hvis din arbejdsgiver stiller en firmabil til rådighed til dig, som du også må bruge i private sammenhænge. Du skal være opmærksom på, at der er kommet nye regler for beskatning af fri bil i juli 2021, så det er derfor ekstra vigtigt, at du er grundig med din egen bogføring og selvangivelse.

 

Hvordan beregner man beskatning af fri bil?

Beskatningen af fri bil afhænger af bilens værdi, da du skal betale en procentdel af bilens værdi i Skat. Det sker helt automatisk, da din arbejdsgiver trækker skatten fra din løn ved udbetaling. Det eneste du skal gøre, er at indberette bilens værdi, bilens miljøtillæg og din egen løn på din forskudsopgørelse, så beregningen er korrekt i forhold til dit fradrag og din trækprocent. Satserne for indberetning af bilens værdi finder du på Skats hjemmeside.

Det betyder også, at du ikke får kørselsfradrag, når du har firmabil stillet til rådighed. Kørselsfradrag får du kun, hvis du samlet har mere end 24 kilometer til og fra arbejde. Du kan altså kun få kørselsfradrag, hvis du selv betaler din transport til og fra arbejde. Dermed kan din ægtefælle eller børn heller ikke få kørselsfradrag, hvis de låner firmabilen til erhvervsmæssig kørsel i en periode. Hvis du kun har fri bil nogle måneder om året og ikke det fulde år, skal du også indberette dette til Skat, da det også har betydning for din selvangivelse.