Trænger bilens undervogn til et tjek?

Husker du at passe godt på din bils undervogn? Selvom det ikke er noget, man lægger mærke til ved første øjekast på bilen, kan man med fordel lægge lidt ekstra kræfter i, at undervognen af bilen også holder sig godt. Passer du godt på undervognen af din bil, vil den holde længere, og det vil ovenikøbet være mere økonomisk at vedligeholde den i længden. Hvis først undervognen er blevet hårdt ramt af rustskader, kan det koste dig dyrt at rette op på, og i værste tilfælde kan du være nødsaget til at skifte bilen ud. Giv din bil en længere levetid og sørg for at få den undervognsbehandlet.

 

Kom rusten i forkøbet

Du gør altså kun dig selv en bjørnetjeneste ved at droppe undervognsvasken af din bil, da det absolut ikke gør noget godt for den. Specielt i Danmark, hvor vejene i vinterhalvåret bliver saltet godt, så det ikke er glat at køre, er bilernes undervogne hårdt ramt, da den samme salt kan fremskynde udviklingen af rust. 

Hvis du enten synes, at det er for dyrt eller besværligt at få lavet en undervognsvask, findes der heldigvis også gode alternativer hertil. Du kan med fordel klare undervognsvasken selv og bare spule godt til med en haveslange, så både skidt, snavs og salt fjernes.

 

Giv din bil en undervognsbehandling

Selv hvis du vasker din bils undervogn grundigt, kan der stadig være risiko for udvikling af rust. Derfor kan det være en god idé at få lavet en undervognsbehandling, der netop kan forebygge og beskytte imod rust. På baggrund af ovenstående er det ikke svært at forstå, hvorfor det er godt for din bil med en undervognsbehandling engang imellem.