Derfor skal bilbranchen opbevare bilnøgler i nøgleskab

Der er set flere eksempler på, at bilforhandlere og autoværksteder er blevet udsat for ”frække” tyverier, hvor bilerne bogstaveligt talt er blevet stjålet lige bag deres ryg, mens nøglen har siddet i bilen. Der skal ikke mange sekunders uopmærksomhed til, for at dette kan ske. Netop derfor er det også nødvendigt, at leve op til bestemte krav, for at forsikringsselskaberne dækker et biltyveri hos en autoforhandler. Læs videre, og få mere at vide.

 

Hvornår dækker forsikringen?

Magasinet Nyt fra AutoBranchen Danmark skriv tilbage i 2016. at for at få forsikringen til at dække et biltyveri i bilbranchen, altså hos eksempelvis bilværksteder og autoforhandlere, kræver det, inden for værkstedets åbningstid, at nøglerne enten er opbevaret i et skab eller medbragt personligt. De må ikke efterlades i bilen eller nogen andre steder. At handle efter disse regler er en god idé, for nogle tyve udnytter selv få øjeblikkes manglende opsyn.

 

Historierne om ”frække” biltyverier

Nyt fra AutoBranchen Danmark nævner et par tilfælde, hvor bilforhandlere og automekanikere har været uheldige. Eksempelvis har et af deres medlemmer berettet om, hvordan de fik stjålet en bil, mens nøglerne sad i. Det skete ved at medarbejderen, som netop havde færdiggjort arbejdet på bilen, et kort øjeblik gik væk fra bilen for at hente nogle reservedele. Bilen stod på liften i værkstedet – men ja, det gjorde den jo så ikke så længe. Dette er netop et af de eksempler, hvor forsikringen ikke dækker.

Et andet dansk værksted fortæller i magasinets artikel om, hvordan de ærgrer sig over at have fået stjålet en BMW 335 til en værdi af kroner 260.000, da en potentiel kunde havde ringet og bedt om at prøvekøre bilen. En anden person gik rundt og kiggede på forhandlerens biler, og da forhandleren lige har sat bilen i tomgang udenfor, skynder sidstnævnte person sig at sætte sig ind i bilen og køre væk. Forhandleren tilføjer, at personen som havde ringet og bestilt prøvekørslen faktisk aldrig dukkede op. I den forbindelse er det relevant at nævne, at man selvfølgelig skal huske at have helt styr på identiteten af personer, som ønsker at booke en prøvekørsel.

 

 

Gode råd om opbevaring af bilnøgler

AutoBranchen Danmark giver blandt andet et råd om at låse biler og medbringe nøglerne, når man forlader værkstedet. Dette bør man, jævnfør ovenstående, overholde, selv hvis man ikke skal væk i lang tid. Det kan ellers godt være fristende at lade nøglerne stå i bilen, eksempelvis hvis bilen skal varmes op, men også dette er en risikabel handling. En god idé er at købe et nøgleskab til bilnøgler. Vi fik os en kort snak med Jef Jefsen fra Herning Pengeskabsfabrik, som her giver nogle få råd til, hvordan man køber et sikkert pengeskab i en ordentlig kvalitet:

”Er man på udkig efter et nøgleskab, som skal bruges af mange medarbejdere, er det det mest praktiske at købe et nøgleskab med en kodelås på. For virksomheder, for eksempel et autoværksted, hvor kun nogle få medarbejdere skal have adgang, fungerer det ofte godt at have et nøgleskab til bilnøglerne, hvor der benyttes en nøgle som adgang.” - Jef Jefsen, Herning Pengeskabsfabrik A/S

 AutoBranchen Danmark giver endvidere rådet at anbringe et godkendt nøgleskab i selve værkstedet, således at man opnår en høj grad af sikkerhed, men undgår at mekanikerne skal gå en længere afstand end højst nødvendigt frem og tilbage. Og netop det at købe et godt skab, som er godkendt, er naturligvis noget, man kraftigt bør overveje. Hvis du er i tvivl, er det en god idé at kontakte dit forsikringsselskab, og spørge om din forsikring dækker, hvis du køber et nøgleskab til bilnøglerne, som ikke er godkendt. Uanset om nøgleskabet er godkendt eller ej, giver det naturligvis en større grad af sikkerhed at have nøglerne der i, end at lade dem sidde i bilen. Men formentlig er det en god investering at eventuelt betale lidt ekstra for et af de nøgleskabe, som berettiger til at et biltyveri er dækket af forsikringsselskabet.