Pulverlakering af fælge

Bilen er en billet til frihed. Den kan føre dig rundt i verden og give dig plads og tid til dig selv. Hvis du elsker din bil, så skal du også passe godt på den.

 

Hvorfor skal du pulverlakere dine fælge?

Hvis du bruger din bil meget, vil dine fælge hurtigt komme til at se slidte, gamle og trætte ud. Hvis det er tilfældet for din bil, så kan en pulverlakering af fælgene være løsningen. Pulverlakering er en let måde at friske dine gamle fælge op på, og det er billigere, end hvis du skulle til at skifte dem ud med helt nye fælge.

 

Hvad er pulverlakering?

Pulverlakering adskiller sig fra almindelig lakering på den måde, at der benyttes tørpulver i stedet for maling. Resultatet af en professionel pulverlakering er en slidstærk og jævn overflade. Dine fælge er et af de steder på din bil, der er mest udsat for eksterne faktorer som vejrforhold, vejsalt og småsten. Derfor er det en god idé at investere i en solid lakering. Pulverlakering er en af de mest holdbare lakeringer, du overhovet kan finde.

 

Hvordan foregår en pulverlakering af fælge?

Lakering af fælge er en langsommelig proces. Indledningsvist renses fælgene for maling. Herefter afrenses fælgene for eventuel skidt og olierester med opløsningsmiddel. Når fælgene er helt rene sendes de en tur i ovnen. Derpå køles de af og renses endnu en gang.

 

Selve pulverlakering foregår på den måde, at fælgene hænges op på en metalkrog. Mens den hænger på krogen, vil den blive tilført strøm, så den opnår en elektrisk ladning. Den elektriske ladning sikrer, at tørpulveret fordeles jævnt over hele fælgens overflade.

 

Efter lakeringen sendes fælgene i ovnen igen, hvor de får 10 minutter på 200 grader. Bagefter skal de køles langsomt af, inden de sættes tilbage på bilen.